BLÅBÆR & BANAN YOGHURT MED STEVIA

Er der nogen af jer, der har smagt de nye varianter af Yoggi med Stevia? Der er kommet et par nye udgaver, hvor man har udskiftet halvdelen af sukkeret med stevia glycosider. Læs tidligere indlæg om stevia her. Jeg er blevet ret vild med varianten blåbær og banan, den indeholder 1,3% fedt, 60 kalorier per 100g og 10% frugt. Jeg synes ikke, man skal spise frugtyoghurt som morgenmad i hverdagen, da de indeholder et højt indhold af sukker, og da man vænner sig til den søde smag, som efter min mening, ikke hører hjemme om morgene. Til gengæld synes jeg, at det er genialt som en lille snack, når den søde trang melder sig, eller hvis morgenmaden skal være ekstra lækker i weekenden. Jeg synes, det er oplagt at søde yoghurt med de naturlige stevia glycosider fremfor kemisk fremstillede sødestoffer. Grunden til at det ikke er muligt at lave en yoghurt udelukkende sødet med stevia, er at stevia har bismag af lakrids, hvilket den tilsatte sukker kan “skjule”. Derfor er der både almindelig tilsat sukker samt stevia i denne yoghurt. Prøv den hvis I vil have en frugtyoghurt med færre kalorier, uden kemiske sødestoffer og med et højt indhold af frugt – men husk at frugtyoghurten ikke skal erstatte naturel yoghurt og selvfølgelig alt med måde! Jeg spiste i dag en lille portion toppet med en grov mysli uden tilsat sukker samt lidt friske blåbær – en lækker sød snack, som ikke bidrager med særlig mange kalorier.

IMG_7618

XX Sofie

Billede: HealthJunkie

FOLLOW ME AT FACEBOOK HERE, BLOGLOVIN? HERE AND INSTAGRAM @sofiebentzen

10 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *