CHOKORUG MUFFINS

Jeg har modtaget rigtig mange efterspørgsler på opskriften på mine chokorug muffins uden mel og tilsat sukker, som jeg havde på instagram for et par uger siden. Og her kommer den altså. Opskriften er opstået efter jeg fik en tilsendt en ordenlig omgang Toms EKSTRA mørk chokolade (80%). Jeg lovede dem at udvikle en “sundere” opskrift, hvor deres mørke choklade skulle indgå. Da jeg skulle på sommerhustur med mine to gode veninder tænkte jeg, at det kunne være lækkert med nogle sunde snacks til vores strandture osv. Derfor lavede jeg disse chokorug muffins, som altså hverken er tilsat mel eller sukker. Jeg er meget tilfreds med resultatet, de smager rigtig godt og er nemme at have med på farten.

DET HER SKAL DU BRUGE:
(ca. 30 stk.)
25 g gær
2 dl lunken vand
2 dl hele speltkerne (kogt med 4 dl vand, indtil vandet er væk, ca. 20 min.)
2 dl knækkede rugkerner (kogt med 2 dl vand i to min.)
50 g mandler (blendet til mandelmel)
1 dl sesamfrø
1 dl solsikkekerner
½ dl hørfrø
1 dl yoghurt naturel
1 æg
2 spsk ren kakao
1 ½ banan, most
5 spsk havregryn
3 spsk rosiner
1 tsk salt
150 mørk chokolade (80%), groft hakket

(lidt hakkede mandler til at pynte med)

SAMSUNG CSC

SAMSUNG CSC

Start med at kog de forskellige kerner så de kan nå at køle af inden de tilsættes dejen. Opløs så gæret i det lunkne vand. Herefter tilsættes resten af ingredienserne og dejen røres sammen. Lad dejen stå og hæve i en time. Fordel så dejen i muffinsforme og pynt med hakkede mandler. Bag dem i ovnen ved 160 grade, med en bradepande med vand i bunden, i ca. 30-40 min. Når de er blevet mørkebrune og ligner rugbrød, kan du prøve at stikke i dem. Lad dem køle helt af før du tager dem ud af formene.

SAMSUNG CSC   SAMSUNG CSC

SAMSUNG CSC

Jeg opbevarede dem i små farverige forme i min smukke dåse, som jeg har arvet af min mormor. Selvom der hverken er mel eller sukker i disse skønheder indeholder de stadigvæk en del kalorier fra kerne, frø, nødder osv. -men det er sunde kilder til kalorier. Husk som altid, ALT MED MÅDE! Se energiberegning i skemaet.

Skærmbillede 2013-08-01 kl. 10.01.37
God aften alle sammen.

XX SOFIE

Foto: HealthJunkie

FOLLOW ME AT FACEBOOK HERE, BLOGLOVIN? HERE AND INSTAGRAM @sofiebentzen

28 kommentarer

  • Mia siger:

    Lækkert!

    Kan man bytte bananen ud med noget andet? – er desværre ikke fan af banan, som desværre fremgår af de fleste sunde alternativer.

    Hilsen
    Mia

    • Sofie Sofie siger:

      Man kan faktisk slet ikke smage bananen. Ellers kan du prøve at blende lidt dadler og putte i dejen :)

  • NOM hvor ser det sygo godt ud! Dem må jeg HELT klart prøveeeeee!!!!! :)

  • Mia siger:

    Super lækkert, Sofie! De er jo næsten PCO-venlige – dem må jeg også prøve!
    Håber iøvrigt det går godt med specialet.

    Hilsen din gamle “steno-body”:-)

    • Sofie Sofie siger:

      Tak søde Mia. Ja prøv dem lige :)
      Det går rigtig fint med specialet, har næsten alle igennem.
      Jeg håber, du havde en fantastisk rejse.
      Knus S

  • Camilla siger:

    Ihh de ser lækre ud!
    Hvor mange gram vejer en kage ca? Altså for at finde ud af, hvor mange kalorier der ca. er i en kage :)
    Er de fryseegnede?

    Mange hilsner Camilla

  • Stinne siger:

    LÆKKERT! Dem glæder jeg mig helt vildt til at prøve. Mange tak for opskriften :)

  • Anette siger:

    Hej.
    Ser super godt ud, men hvor meget er 1 yoghurt ?
    1 skefuld, 1 dl eller måske 1 bæger ??
    Hilsen
    Anette

  • Lena siger:

    Ser rigtig spændende ud. Hvor meget yoghurt skal der i, der står bare 1 i opskriften? V

    • Sofie Sofie siger:

      Upsi, det er en fejl, som nu er rettet. Der skal bruges 1 dl. yoghurt. xx Sofie

      • Lena siger:

        Hej,
        Jeg har lige lavet dem og kunne slet ikke vente til de var kølet af… Har lige smagt og må bare sige outstanding opskrift. De smager altså virkelig virkelig godt

  • Hej! Jeg har lige fundet din blog, og den er virkelig lækker – er blevet fast læser! Dine opskrifter er meget inspirerende, og jeg glæder mig allerede til at få prøvet nogle af dem af! Fortsæt det gode arbejde. :)

    Jeg kunne forresten ikke undgå at bemærke, at du er ret så vild med havregrød! Har du prøvet at lave ‘baked oatmeal’? Jeg spiser det hver eneste morgen, og det er SÅ lækkert! Har en opskrift på min blog, hvis du har lyst til at tjekke det ud: http://www.vintageforthewin.com/2013/07/som-lovet-kigger-jeg-lige-en-med-en.html#comment-form

    Mvh,
    Elisabeth Falck
    vintageforthewin.com

    • Sofie Sofie siger:

      Kære Elisabeth,
      Mange tak for de pæne ord, dejligt at du kan bruge bloggen :)
      Jeg har ikke prøvet baked oatmeal, men det skal da helt sikkert testes, jeg tjekker din blog!
      God dag. xx Sofie

  • Marikka siger:

    Mmh lækkert lækkert 😉 hvordan bager man dem med ‘vand i bunden’ altså sådan i bunden af formene, eller skal der en bageplade under med vand i :)
    kh

    • Sofie Sofie siger:

      Du skal stille en bradepande fyldt med lidt vand i bunden af ovnen. Og så skal du stille formene med muffins i midten af ovnen. Der skal altså ikke vand i muffinsformene. Vandet i bunden af ovnen giver lidt damp under bagningen, som gør dem lækre og fugtige indeni og sprøde udenpå :)

  • Trine siger:

    Sejt! De ser gode ud – kan de fryses tror du?

  • Camilla siger:

    Den opskrift vil jeg gerne prøve, mon man kan undvære speltkerner eller bytte dem ud med noget andet? Kan desværre ikke tåle dem…

  • Rasmus siger:

    Hej Sofie, havde probs med at få dem til at hænge sammen, da de kom ud af ovnen. Gad vide hvad jeg gjorde forkert.? Nogle ideer?

  • Thea siger:

    Tak for opskriften! Bagte dem i går og fik et fint resultatet, de er super gode. Jeg undrede mig dog over, at der skulle gær i – jeg troede kun man brugte gær sammen med mel? :)

  • Sandra L siger:

    Hej Sofie
    Jeg faldt lige over denne opskrift og er straks gået i gang med den, dvs. jeg har målt alt op og puttet i æsker, så det ikke tager så lang tid i morgen. Jeg er dog usikker på de 2 dl. speltkerner. Er det 2 dl. før eller efter, de er blevet kogt? Jeg kogte nemlig 2 dl. og nu svarer det jo så til noget alá 6 dl. :)
    VH. Sandra

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *