Er kartofler usunde?

Er kartofler sunde eller usunde? Det er der uenighed om. Mange har en mening, og det kan derfor være svært at finde ud af, hvad der blot er myter, og hvad der er reel fakta. Kartoflen har gennem de sidste par hundrede år været en af de væsentligste fødevarer i Danmark. Men kartoffelforbruget er faldet drastisk gennem de sidste årtier. I midten af det forrige århundrede lå det årlige forbrug af kartofler gennemsnitlig på 120 kg pr. indbygger. I 2001 var tallet faldet til gennemsnitligt 41 kg pr. indbygger pr. år. Hvordan kan det være, at vi ikke længere spiser så mange kartofler? Flere danskere og nogle sundhedseksperter er blevet bange for kulhydrater og især stivelse, og undgår dem så vidt det er muligt. Men kan man putte kartofler i kategorien med usunde fødevarer? Kartoflen er jo et af vores vigtigste basislevnedsmiddel.


Kartofler

Senere i dag kommer den første ud af ti myter om kartofler. Så i løbet af det næste par uger skal vi nok finde ud af, om kartofler virkelig er så usunde.

Fakta om kartofler
Kartoflen tilhører natteskyggefamilien. Kartoflen indeholder 76 % vand, 19 % stivelse, 2 % protein,1 % sukkerarter og 1,8 % kostfibre. Fedtindholdet er desuden meget lille. Kartoflen indeholder også en række mineraler: K, Fe, P og Ca, og har desuden et højt indhold af vitamin C, ca. 26 mg pr. 100 gram.

xx Sofie


1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *