FÅR DU FOR MEGET?

Ny kampagne fra fødevarestyrelsen er netop skudt i gang i dag. Kampagnen har til formål at sætte fokus på danskerne saltindtag, et initiativ jeg støtter op om. Jeg har derfor indgået et tæt samarbejde med fødevarestyrelsen. I løbet af de næste to uger vil jeg sætte fokus på vores saltindtag, hvor vi primært får salt fra og alternativer til salt. 9 ud af 10 danskere får for meget salt – mange af os dobbelt så meget som anbefalet. Kom endelig med spørgsmål eller gode tips.

Får du for meget? Tag Food testen HER og scor en romantisk middag for to.

Facebookcover-uge 43-44

Lidt fakta om saltindtaget i DK:

  • Der er rigtig god evidens for, at danskernes saltindtag påvirker blodtrykket. Jo højere saltindtagelse, des højere blodtryk. Omvendt falder blodtrykket hvis saltindtagelsen nedsættes. Effekten er størst hos personer med forhøjet blodtryk, men der ses også effekt hos personer med normalt blodtryk1.
  • Forhøjet blodtryk er et skjult samfundsproblem og data fra screeningsundersøgelser af den generelle danske befolkning viser, at 38 % af befolkningen har forhøjet blodtryk.
  • Saltreduktion påvirker ikke kun blodtrykket, men også andre faktorer der kan have betydning for udvikling af hjertekarsygdom.
  • Der vil kunne forventes 400.000 færre personer med forhøjet blodtryk hvis det gennemsnitlige daglige saltindtag sænkes med 3 gram.
  • Overordnet er der fundet en lavere forekomst af hjertekarsygdomme hos personer med et lavere saltindtag sammenlignet med personer med et højere saltindtag. Nogle nyere follow-up studier har dog fundet en øget risiko for hjertesygdom eller dødsfald som følge af hjertesygdom både hos den gruppe af personer, der har et lavt saltindtag og for den gruppe af personer i undersøgelserne med et højt saltindtag. Disse studier er dog alle forbundet med så store metodemæssige problemer at de ikke bør tillægges stor vægt i den samlede vurdering.
  • Der kan i Danmark spares 1-2 milliarder kr. årligt på udgifter relateret til hjertekarsygdom, hvis saltindtagelsen sænkes med 3g/dag i gennemsnit.

I kan finde flere informationer på www.altomkost.dk

God dag.

XX SOFIE

Foto: Fødevarestyrelsen 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *