GROV FULDKORNSTÆRTE MED SPINAT OG AUBERGINE

I sidste uge lavede jeg denne fantastiske tærte. Den er super simpel og mega sund. Tærtebunden er fyldt med sunde kostfibre, desuden smager den virkelig godt – prøv den 😉

fulkornstærte

DET HER SKAL DU BRUGE:
Tærtebund:
110 g rugmel
150 g grahamsmel
175 g speltmel
50 g rapsolie
100 g vand
lidt salt

Fyld:
2 fed hvidløg, hakket
1 chili, hakket
3 rødløg, hakket
200 g frossen spinat (optøet)
1/2 aubergine, skåret i tern
list salt
1 mozzarella (kan undlades), skåret i skiver

Æggemasse:
3 æg
1 dl mælk
3 spsk hytteost
salt og peber

grov.tærte

Start med at samle dejen. Brug hænderne til at ælte alle ingredienser godt sammen til en fast klump (brug ekstra vand eller olie, hvis du ikke kan få den til at hænge sammen). Stil dejen i køleskabet imens fyldes gøres klar.

Svits løg i lidt olie på en pande, tilsæt herefter hvidløg, chili, spinat, aubergine og salt (brug gerne flere krydderier eller krydderurter) og svits det hele yderligere et par minutter.
Pisk æg og mælk sammen og rør til sidst hytteost, salt og peber i.

Tag nu dejen ud af køleren og fordel den i et lille smurt tærtefad, sørg for at få dejen godt op af siderne. Bag den i 10 min i en forvarmet ovn på 200 grader. Tag den ud og fordel fyldet i bunden af tærten. Pynt med mozzarella skiver og hæld til sidst æggemassen over. Bag tærte i ca. 25 min eller til tærte er blevet lysebrun på toppen. Lad tærten køle en smule af, før den servers med en lækker frisk grøn salat

God dag.

XX SOFIE

FOTO: Healthjunkie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *