HER GEMMER SALTEN SIG…

Facebookcover_partnere_pink_uge21-23

Der er ingen tvivl om, at det er de forarbejdede fødevarer som bidrager mest til danskernes høje indtag af salt. Nogle fødevarer har et helt oplagt og indlysende højt indhold af salt, som f.eks. chips med havsalt, saltlakridser og bacon, men der findes også mange fødevarer, hvor man ikke umiddelbart ville forbinde dem med et højt saltindhold. Jeg har lavet en lille oversigt med nogen af de fødevarer, hvor der gemmer sig salt og som bidrager særligt til vores indtag af salt. Læs min guide til hvordan du undgår for meget salt lige HER.

Cornflakes: Indeholder 2,2 g salt per 100 g.
Ketchup: Indeholder 2,7 g salt per 100 g.
Brød: Færdiglavet brød indeholder ofte en stor mængde salt, og da vi spiser meget brød dagligt bidrager brød som en væsentlig kilde til danskernes saltindtag.
Ost: Ost er også en væsentlig kilde til vores saltindtage. En almindelig skæreost indeholder ca. 2 g salt per 100 g.
Pålæg: Pålæg er ligeledes en af de væsentligste kilder til danskernes saltindtag. Spegepølse indeholder 4,8 g salt per 100g, leverpostej indehold 1,8 g salt per 100 g og roastbeef indeholder 3,8 g salt per 100 g.
Færdigretter: Færdigretter hører til kategorien, stærkt forarbejde fødevarer, en fødevaregruppe som indeholder et særlig højt indhold af salt. Man skal desuden have for øje, at mængden af disse produkter er ret højt, hvis man indtager dem som et måltid. Færdiglavet supper og frysepizza indeholder fra 2,5-5,6 g salt per portion.

corn-flakes-recipe

Generelt kan det konkluderes, at jo flere generiske fødevarer man køber og tilbereder maden selv, jo mindre salt får du, medmindre du selv bruger store mængder salt til tilberedninger. Men jeg ved godt, at det ikke er muligt, at stå at tilberede det hele derhjemme. Her kan nøglehullet være en hjælp, da der er krav til saltindholdet for, at et produkt kan få mærket. Hvis man har mod på det, er det en rigtig god ide at bage brødet selv, man kan jo sagtens bage store portioner og fryse ned. Derudover kan man med fordel en gang imellem udskifte kødpålæg og leverpostej med avocado, æg, kartofler eller kødrester fra aftenen før. Pizza og supper er også super nemme at tilberede selv, hvis man har mod på det og hvis ikke, kan det igen hjælpe at gå efter nøglehullet på disse produkter.

Læs mere om salt HER

God søndag!

XX SOF

(foto: 12tomatoes.com)

2 kommentarer

  • Stina siger:

    Jeg synes, vi skal huske på, at vi har brug for salt. Saltmangel er heller ikke sundt. :-)

    • Sofie Bentzen Sofie Bentzen siger:

      Det er helt rigtigt, hvilket jeg også har understreget i mit første indlæg om salt her: http://healthjunkie.dk/mine-7-tips-til-at-undgaa-at-faa-for-meget-salt/

      Men det er ganske lidt kroppen har brug for, og det er ikke noget problem at få det dækket i en almindelig kost. Tvært imod kan et for højt saltindtag være usundt (og forekommer langt oftere end saltmangel) og i sidste ende være skyld i livsfarlige sygdomme. Jeg synes derfor, at det er mere relevant at huske på, at for meget kan være skadeligt, fremfor at saltmangel er usundt.

      Men du har helt ret – kroppen SKAL have salt dagligt :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *