JUICER LIFE

Skærmbillede-2015-05-18-kl.-12.26.14-1050x348

De sidste tre måneder har den stået på friskpresset juice hver morgen, og jeg må indrømme, at jeg er blevet afhængig af den friske start på dagen (ikke verdens dårligste ting at være afhængig af..). Dog bliver jeg ALDRIG typen, som hopper på en decideret juicekur, hvor jeg kun skal leve af de lækre flydende sager. Til gengæld føler jeg i den grad, at tilføjelsen af en juice til min daglige sunde og varieret kost, har bidraget positivt til min sundhed. Jeg har allerede delt lidt opskrifter på mine yndlings juices, og en del billeder på Insta, flere af jer spørger til hvilken maskine jeg benytter. Jeg må indrømme, at jeg ikke har sat mig særlig meget ind i det, og jeg har heller ikke testet en masse forskellige maskiner. Men jeg kan fortælle, at den maskine jeg bruger, er en ganske almindelig juicer fra Cuisinart. Jeg synes den er super god, den kan presse alt hvad jeg smider i den og så kan ALLE dele gå i opvaskemaskinen (en vigtig egenskab i min hverdag!!). Den er super nem at anvende. Derudover er det en lav model, så den passer i min køkkenskuffe – WIN. Frugt og grønt kan puttes i maskinen som de er. Modellen hedder CJE500E og den forhandles bl.a. i Illums Bolighus, ellers kan nærmeste forhandler oplyses på: +46 40 10 19 50. Maskinen koster 1.499 kr.

Find opskrift på rødbede juice, grøn juice og gulerod/ingefærjuice HER:

Skærmbillede-2015-05-18-kl.-12.26.14-1050x348

God dag!

XX Sofie
(Maskinen er udlånt af Cuisinart) 

Foto: Healthjunkie

4 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *