KOKOSOLIE – GIFT ELLER SUPERFOOD?

IMG_0129

I går var jeg inviteret i Aftenshowet på DR1, for at diskutere de seneste udtalelser om kokosolie. Den tyske  Professor Karin Michels, har nemlig været ude og udtale at kokosolie er det rene gift og at det er den værste fødevare man kan indtage. Det er ikke meget tid man får til at gå i dybden, så derfor har jeg lavet et lille uddybende indlæg.

IMG_0129

For nej, kokosolie er ikke det rene gift, og jeg synes det er ærgerligt, at en fagperson som Karin Michels, går ud og beskylder én isoleret fødevare som værende gift. Det hun hentyder til er, at kokosolie har et enormt højt indhold af det mættede fedt, som sættes i forbindelse med hjertekarsygdomme. Og den påstand har hun helt ret i, men mættet fedt i sig selv er ikke ren gift, det er det naturligvis i meget store mængder, ligesom alt andet. Kroppen har dagligt brug for fedt, både mættet fedt, monoumættet fedt samt flerumættet fedt. Så der er sådan set ikke noget galt i at spise kokosolie, selvom indholdet af mættet fedt er højt. For at være helt præcis 86,5 g/100 g, det svarer til 91,9% af fedtsyrerne i kokosolie.
Men når det så er sagt synes jeg, at det er meget relevant viden, som jeg ikke tror, at der er mange der er klar over (før nu måske). Jeg vil give den tyske professor ret i, at der ikke er noget der beviser, at kokosolie er en mirakel fødevare, jeg mener ikke at der findes en enkelt fødevare som er så sund, at du kan leve udelukkende af den, på samme måde mener jeg heller ikke, at der findes en enkelt fødevare som er så usund, at den sket ikke kan indgå i en sund og varieret kost.

Kokosolie har i mange år været hypet som en oversund fødevare, med hvad der ligner superkræfter inden for fødevare, salget er steget helt vildt de sidste år, hvilket sandsynligvis skyldes denne status som ganske almindelig kokosolie har fået. Netop det synes jeg faktisk er ligeså slemt, som at den tyske professor går ud og udtaler at det er det rene gift. Der må da findes noget ind i mellem, hvorfor skal det enten være ekstremt til den ene side eller den anden. For nej, kokosolie har ingen superkræfter, det er en vegetabilsk kilde til mættet fedt og kan bruges til at stege i, det kan rapsolie eksempelvis også, og er man typen der i sin kosten allerede får meget mættet fedt (eksempelvis fordi man spiser ost eller kødprodukter) kan det være en fordel at vælge rapsolien fremfor kokosolie, da den ikke indeholder samme store mængde mættet fedt. Men det handler altså om det samlede billede af din kost og ikke en enkelt fødevare.

I kan se eller gense klippet fra Aftenshowet lige HER.

IMG_0096

IMG_0126

Rigtig god weekend.

xx Sofie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *