KOSTDAGBOG #1

Her kommer første version af min kostdagbog, hvor jeg en hel dag har noteret, alt hvad jeg har spist samt energiberegnet for hele dagen. kostdagbogen er fra i forgårs – altså tirsdag fra jeg stod op til jeg gik i seng. Jeg havde fri i tirsdags, men jeg havde en masse hygge-aftaler. Jeg startede dagen med en dukkert kl. 08.00 sammen med min søde roomie – vi havde medbragt morgenmad og kaffe, som vi nød i solen efter det kolde gys. Det er en fantastisk måde at starte dagen på, det kan klart anbefales :)
Jeg prøver altid at drikke rigeligt med vand i løbet af en dag – jeg har valgt ikke at notere det i min kostdagbog, da det sker løbende over hele dagen og ikke bidrager med noget til energiberegningen.

KLIK PÅ BILLEDERNE HVIS I VIL HAVE DETALJER

MORGEN
Hjemmelavet smoothie med appelsinsaft fra en hel appelsin, 1 halv banan, frosne bær, lidt skyr og havregryn
Kaffe med skummetmælk

FORMIDDAG
Nybagt rugbrød fra Føtex, 1/2 skive med figenpålæg og 1/2 skive med en halv banan
Kaffe med skummetmælk

FROKOST
Hjemmebagt grovstykke med hytteost, 1/2 avocado og 4 skiver agurk
2 stk. danske gulerødder
3 blomkålsbuketter

EFTERMIDDAGSSNACK #1
Fersken

EFTERMIDDAGSSNACK #2
Grøn te
1/2 grovstykke med en skive ost og marmelade

AFTEN
Vandmelonsalat med feta og persille
Lidt oliven
1 skive ristet rugbrød med hjemmelavet humus

AFTENSNACK
1 øl
Lidt salte nødder

MOTION
10 km løb

  1 dag Energiprocent
Energi 6566 kJ/1563 kcal  
Protein 68 g 18 E%
Fedt 38 g 21 E%
Kulhydrat 233 g 55 E%
Kostfibre 35 g  

* Grunden til at energiprocenten ikke giver 100% er pga. 5 E% alkohol (den øl jeg drak).

Det var så den første dag, der skal nok komme flere kostdagbøger, hvor jeg er på farten, på Uni eller lign.

God aften!

L.O.V.E.  Sofie

Billeder: HealthJunkie 

22 kommentarer

  • Er du på slankekur?! 😮

    • Sofie Sofie siger:

      Nææ slet ikke, det varierer meget hvad jeg spiser i løbet af en dag. I tirsdags havde jeg en masse hygge-aftaler og så går dagen hurtigt uden den store mængde mad. Det skal dog lige siges, at jeg har haft en sommer med utrolig meget kage og mange is – så jeg tænker nok lidt ekstra over hvad jeg spiser 😉

  • Cecilie siger:

    Er de 1563 kcal. før eller efter, du har trukket kalorier fra din løbetur fra? 10 km forbrænder man vel 500-600 kalorier?!?

    • Sofie Sofie siger:

      Hej Cecilie,
      Jeg har ikke trukket den mængde jeg forbrænder fra – som sagt variere det meget, hvad jeg spiser i løbet af en dag, og hvor meget motion jeg dyrker. Dette er blot en kostdagbog for en tilfældig dag :)
      xx Sofie

      • Cecilie siger:

        Hold da op, så svarer det måske kun til 1.000 kcal for én dag!?! Vidste ikke, man kunne få så meget mad for så få kalorier:) Pludselig ser det ikke så sort ud med mit projekt “tab et par sommerferiekilo”… Det er jo bare at droppe den daglige solskinsisTak for inspiration:)

        • Sofie Sofie siger:

          Der er ingen grund til at trække det fra man forbrænder! Vi forbrænder noget hele dagen, men det skal man altså ikke trække fra.
          Men du har helt ret, man kan faktisk få rigeligt mad, selvom kalorieindholdet ikke er tårnhøjt – man skal blot tænke over, hvad det er man spiser :) Og som du selv skriver – måske droppe de daglige sommeris.
          Godt at indlægget kan bruges til inspiration!
          xx Sofie

  • Laura siger:

    Spændende… det er et fedt initiativ med kostdagbog :-) Har du mon trukket de 10 km løb fra? X

    • Sofie Sofie siger:

      Nope! Når jeg energiberegner min kostdagbog trækker jeg ikke det fra jeg forbrænder – det varierer utrolig meget + du forbrænder hele tiden noget i løbet af dagen.
      Så altså energiberegningen er KUN på det jeg indtager :)

  • Line Andersen siger:

    Spændende læsning Sofie. Har du en opskrift på vandmelonsalaten samt grovstykkerne?

  • Anne-Sophie siger:

    Puha, jeg ville være sulten, hvis det var mig! Men kender godt den dér med aftaler og så flyver dagen :) man er heller ikke så sulten i varmen for tiden.
    Elsker Føtexs rugbrød! Især med min version af hjemmelavet humus, uhm! Bruger modsat dig tahin, men til gengæld ikke olivenolie. Synes personligt den er den bedste jeg har smagt :)
    Tak for en god, velskrevet og inspirerende blog!

    • Sofie Sofie siger:

      Jeg var faktisk mæt hele dagen :)
      Jeg elsker også Føtexs hjemmebagte rugbrød! Jeg bruger også nogen gange tahin i min humus – det smager så dejligt!
      Selv tak!
      xx Sofie

  • Uhh for helt dårlig samvittighed! Er på road trip i Californien og her står den ikke just på sund mad, men kostdagbogen er god inspiration til når jeg kommer hjem igen og hverdagen begynder… :)

    • Sofie Sofie siger:

      Du må endelig ikke får dårlig samvittighed! Der skal være plads til ferie og fornøjelser :)
      Men det er dejligt hvis det kan være en inspiration når du er hjemme igen!
      xx Sofie

  • Wow. Ser så lækkert ud!

    Bager for det meste selv mine egne brød og boller, men dine grovstykker ser så gode ud.

    Jeg ville meget gerne have en opskrift på dem, hvis det er muligt. (:

    D.O.C.

  • tine siger:

    Dejligt med en kostdagbog. er selv begyndt at bruge madlog for at se hvad jeg spiser, men det er altid rart at se hvad andre spiser for at få inspiration, så kom endelig med flere dagbøger. forsøger at spise sund med er lidt for glad for slik og chokolade, så madlog er en god hjælp til at holde det lidt nede :-)

  • Signe siger:

    Jeg synes det er en rigtig god ide med kostdagbog. Jeg håber du vil blive ved med det da det er meget inspirrerende for mig!
    Jeg er vild med din blog :)

  • Joy siger:

    Rigtig godt indlæg. Det er meget inspirerende…tak for det. Glad for at der kommer flere af denne type indlæg :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *