MERE ENERGI I HVERDAGEN

I dag blev jeg interviewet til NOVA FM, interviewet omhandlede hvordan jeg bevarer energien om efteråret. Jeg synes, det er svært at nævne en enkel ting, i min hverdag kombinerer jeg nemlig flere ting for at få energi og overskud. En af de vigtigste ting for mig, er fysisk aktivitet. Jeg løber tre gangen om ugen, men nu hvor vejret bliver koldt og trist, kan jeg godt finde på at skifte den ene løbetur ud med et hold i fitness. Så selvom efteråret så småt er ved at vise sig fra sin kolde og til tider lidt grå side, forsøger jeg at bevare aktivitetsniveauet. En anden essentiel ting er min kost, det er vigtigt at min krop får det den har brug for, især henover efteråret og vinteren, hvor jeg ikke spiser samme mængde frugt og grønt. En god og nem måde at sikre sig at få alle de forskellige vitaminer og mineraler, er ved at spise efter regnbuens farver. Farveforskellen dækker nemlig også over forskellen på indholdet af næringsstoffer. Ved at spise i alle regnbuens farver, får du altså de forskellige næringsstoffer, det er derfor en nem og god måde at sikre sig variation på, uden at have kendskab til grøntsagernes specifikke næringsstofindhold. Desuden ser salaten også flottere ud, når man kombinerer forskellige farver, og et godt humør giver også god energi :)

ImageGen.ashx

XX SOFIE

Foto: okologi.dk

FOLLOW ME AT FACEBOOK HERE, BLOGLOVIN? HERE AND INSTAGRAM @sofiebentzen

5 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *