MISSON SUND BY MK

Mission_Sund_Page_080-01

Min gode veninde og partner in crime, Michelle Kristensen, producerer bøger som jeg producerer blogindlæg. Den senest bog i rækken er endnu vildere end de tidligere, den indeholder intet mindre end 140 lækre opskrifter og en masse kloge afsnit. Bogen hedder Mission Sund og kan altså købes nu. Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte, jeg har lyst til at afprøve alle opskrifterne. Opskriften på Meatza med pastinakmos og grønne tomater ligger klart i top 5 over de første opskrifter som skal prøves, og den har jeg altså fået lov til at dele med jer – så hvis der er andre der synes, at den her Meatza ser for lækker ud, så here you go….

DET HER SKAL DU BRUGE:

BUND:
1 pastinak
1⁄2 porre
800 g hakket oksekød (maks. 10 %)
1 spsk. tørret timian 1⁄2 tsk. peber
1 tsk. salt
2 æg

MOS:
2 pastinakker
1⁄2 porre
1 knust fed hvidløg 1 spsk. mayonnaise 1⁄2 tsk. salt

TOPPING:
4 tomater (gerne grønne)

 

Mission_Sund_Page_080-01

 

Tænd for ovnen på 175 grader varmluft. Riv pastinakken på den grove side på rivejernet, og snit porren fint. Bland grøntsagerne med oksekød, krydderier og æg. Bred farsen ud på en bageplade beklædt med bagepapir, og form den til en pizzabund. Bag bunden i ca. 15 min. Evt. væde kan du hælde fra, når den er færdigbagt.

Skær pastinak og porre i mindre stykker – jo mindre stykker, jo kortere kogetid. Kog grøntsagerne møre, tjek ved at stikke en gaffel i et stykke pastinak, slipper den, er de møre. Hæld vandet fra grøntsagerne, og blend dem med hvid- løg, mayonnaise og salt. Kom mosen oven på den færdigbagte meatza, og pynt med friske tomater i skiver.

Spis salat eller gnavegrønt til.

Tjek desuden Michelles sprøde blog ud lige HER.

God fredag derude!

XX SOFIE

FOLLOW ME AT FACEBOOK HERE, BLOGLOVIN HERE AND INSTAGRAM @sofiebentzen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *