MIT TRÆNINGSPROGRAM

Mange af jer skriver og spørger til hvor tit, og hvad jeg træner, og om jeg ikke kan lave et indlæg om min træning. Det kan jeg selvfølgelig sagtens, det er bare vigtig for mig at understrege, at jeg er uddannet inden for human ernæring, og jeg er derfor (desværre) ingen træningsekspert. Når det så er sagt, ved jeg selvfølgelig hvor vigtig træning/motion er for os og flere processer i vores krop. Derfor dyrker jeg også selv en del motion, og jeg vil da med glæde dele det med jer.

IMG_6669
Yes jeg beklager dette billede – men der er ikke lige nogen til at hjælpe med at tage et billede. Så her får I et billede af mine stænger i træningstights og træningssko. Bum!

Jeg er medlem i fitnessdk, hvor jeg udelukkende træner på hold, dette skyldes at jeg har minus selvdisciplin. Derfor kan jeg desværre ikke tage ned og træne selv, det ville blot resultere i, at jeg sad i dampbadet efter to min. Men jeg er til gengæld kæmpe fan af hold, hvor der er en instruktør, som guider mig igennem og sikre at alle muskelgrupper osv. får en tur. Det eneste man skal gøre er, at møde op og gøre det samme som instruktøren, så er du sikret at få noget ud af det. Jeg slår hjernen fra og nyder den gode musik og 1,2,3 så er der er gået en time – ja det virker altså for mig, men jeg ved godt, at det ikke er alle der synes at hold er sjovt. Jeg prøver at variere de forskellige hold i løbet af ugen, så jeg både får noget puls, styrke, og udstrækning.

Jeg bruger primært de her hold:

BODYBUMP: Styrketræning af hele kroppen.
BODYFLOW: En blanding af Yoga, Pilates og Tai Chi.  Øvelser for smidighed, balance og styrke. Der er fokus på åndedræt, indre ro og harmoni.
CXWORX: Fokuserer på din core-muskulatur og de muskler, der forbinder over- og underkrop. (holdet tager kun en halv time – optur)
Stam-op øvet: Opstrammende øvelser for hele kroppen.
Puls & Styrke øvet: Styrketræning og konditionstræning med høj intensitet.

Her er en oversigt over min træning i fitnesscenter pt. – den varierer meget i forbindelse med årstiden, men de sidste måneder har det ca. set sådan her ud hver uge:

MANDAG:
Aftentræning. En time BODYPUMP og derefter en time BODYFLOW.

TIRSDAG:
Fri

ONSDAG:
Onsdag morgentræner jeg altid i Fitnessdk Adelgade. Først CXWORX og så BODYFLOW.

TORSDAG:
Morgentræning hvis jeg kan nå det. Stram-op øvet. Holdet ligger desværre lidt sent.

FREDAG:
Fri

LØRDAG:
Igen et morgenhold, denne gang Puls & Styrke øvet.

SØNDAG:
Fri

Udover træning i fitnesscenter vil jeg rigtig gerne ud og løbe en til to gange i løbet af ugen, og nu hvor vejret bliver bedre, skulle jeg meget gerne op på tre gange om ugen. Jeg har tilmeldt mig halvmaraton i slutningen af april, så jeg skal virkelig i gang med at løbe lidt mere, men jeg synes det giver sig selv når vejret bliver bedre, så gider jeg alligevel ikke at bruge min tid i et fitnesscenter – så løber jeg i stedet udendørs.

Jeg synes det er helt fantastisk at træne om morgen, det giver mig en masse energi og et kæmpe overskud resten af dagen. Desuden morgentræner jeg ofte lige inden jeg skal på arbejde, så jeg føler det er på vejen, det samme gør jeg mandag aften hvor jeg træner – bare omvendt – mandag arbejder jeg altid længe og så kører jeg direkte til træning og så hjem bagefter. Jeg ville aldrig komme ud ad døren, hvis jeg først var kommet hjem fra arbejde og havde sat mig ned. Derfor træner jeg altid til eller fra et eller andet, så det føles som om det er på vejen. Desuden synes jeg det kan være en kæmpe fordel at have en træningsmakker, så har du ikke kun en forpligtigelse overfor dig selv, men også for din makker. Det hjælper i hvert fald mig med at komme tidligt op om morgenen og af sted til træning.

Udover min træning cykler jeg også meget. I øjeblikket hvor jeg skriver speciale hos Novo Nordisk i Gentofte, cykler jeg tit frem og tilbage imellem Vesterbro og Gentofte, der er lidt over 12 km hver vej. Det er en dejlig måde at få “gratis” motion og frisk luft på.

Når man dyrker regelmæssig motion, uanset hvilken form, giver det dig ofte et overskud til at vælge sundere når du spiser. Samtidig forbrænder du flere kalorier og der er derfor plads til flere fornøjelser, eller hvis du ikke øger indtaget af kalorier, vil du på sigt kunne tabe dig. Der er så mange sunde og gode fordele ved motion, så der er ingen undskyldninger! Find det som du synes er sjovt, og som gør dig glad.

XX SOFIE

Billede: HealthJunkie

FOLLOW ME AT FACEBOOK HERE, BLOGLOVIN? HERE AND INSTAGRAM @sofiebentzen

30 kommentarer

  • Cecilie siger:

    SUPER FEDT INDLÆG!!! 😀 😀 😀 😀
    Er dine træningsbukser nye og hvor har du købt dem? :-)

  • Marianne siger:

    Fedt at høre lidt om dit træningsprogram, og samtidig vide at jeg ikke er den eneste, som ikke kan finde ud af at træne selv 😉
    Men jeg vil egentlig gerne høre hvor dine tights er fra, altså hvilken model er det? De er da for fede!

  • Mia B siger:

    Jeg er så enig i din filosofi – det handler ikke om at træne det alle andre træner, om det så er crossfit eller at løbe til et marathon, det handler om at have det sjovt!

  • Camilla Holm siger:

    Der er altså heller inget bedre end af afslutte hård træning med BodyFlow eller anden form for Yoga! Gør jeg ofte efter en spinning-time, bare lige for at få puls og sind stabilt igen 😉

  • Ella siger:

    Hej Sofie.
    Allerførst tak for en super inspirerende blog :)
    Ved godt du ikke er træningsekspert, men har alligevel et spørgsmål til din rutine: Må man gerne træne styrketræning uden at holde en hviledag imellem (som ved onsdag – torsdag hos dig)?
    Selv træner jeg nemlig styrketræning på hold som Stram op, Bodyfit, Puls Styrke i Fitness World hver anden dag (dvs 3-4 gange om ugen) og 1 gang pilates om ugen. Men vil gerne træne lidt mere – troede bare kroppen havde brug for den hviledag? :) Det skal lige siges, jeg først er begyndt i fitness her til januar. Var før det “sygemeldt” et halvt år pga en løbeskade, så er ret bange for de der skader 😉 Ellers må man måske lave cardio såsom dansehold eller lignende på hviledagene?
    Håber du kan hjælpe mig.
    KH Ella :)

    • Lika siger:

      Jeg tillader mig at svare – hvis det fx er tung styrketræning (hvilket det ikke er i dette tilfælde ud fra hvad jeg kan læse) så kan man i princippet træne hver dag og der vil man blot dele det op på forskellige muskelgrupper. Men ellers siger man at det er rigtig fint med en hviledag – ellers kan man på denne lave noget mere let motion som fx cykle en tur. Men når du nu har haft en skade, så kan det være en rigtig god idé at tage det stille og roligt og træne hver anden dag, som du nu gør.

    • Sofie Sofie siger:

      Hej Ella,
      Selv tak og tak for de rosende ord, det bliver man glad af :)
      Hvis du dyrker hård muskeltræning, som jeg ex. gør mandag, skal kroppen (dine muskler) have minimum en dag til at restituere. De holder jeg træner onsdag/torsdag er ikke hård styrketræning og det skader derfor ikke. Men hvis man har skader, skal man ikke træne hver dag.
      xx Sofie

  • Annette A. siger:

    Jeg har også lige et par spm. til dine fede træningsbukser :-)
    Hvordan er de i størrelsen – svarer de til din normale str. (som du meget gerne må oplyse, hvis du har lyst) og er de høj- eller lavtaljede?

    • Sofie Sofie siger:

      De er lidt små i str. De fleste nike tights jeg har er small, men dem her har jeg købt i medium, da jeg ikke kunne finde dem i small og de passer faktisk ganske fint. (de er lidt løse i det nederste af benet). De er hverken høj- eller lavtaljede, lige i midten vil jeg sige :)

  • Thit siger:

    Jeg har det på samme måde som dig!
    Jeg synes bare at jeg skal slæbe på mega meget, når jeg skal have træningstøj med.
    Hvordan gør du det?

  • Line siger:

    Hej Sofie,
    Skørt, du træner stort set de samme hold som jeg, men jeg er blevet sindssyg glad for BodyAttack – det skulle du tage at prøve, specielt hvis du vil nuppe halvmaratonen senere på foråret :-)
    Knus

    • Sofie Sofie siger:

      Hej Line,
      Ej hvor sjovt – så kan det være vi ses til en time en dag 😉
      Tak for tippet, det skal prøves!
      xx S

  • Katherine siger:

    Hej Sofie

    Også jeg er faldet for dine leggings, og modellen er noteret! Er du mon ikke også rigtig sød at fortælle mig helt præcist, hvad skoene er for en model? Jeg googler og kigger rundt, men kan ikke finde dem, der ligner disse 100 %.

    På forhånd mange tak 😉

    KH Katherine

    Ps, stur, stur fan af bloggen!

    • Sofie Sofie siger:

      Hej Kathrine,
      Skoene er en gammel model, tror ikke den kan købes længere. Faktisk er det en børnemodel :) Men der er små mange af de nye modeller som er meget sejere, jeg ville gerne have et par nye 😉
      Dejligt at du er fan af bloggen – så bliver man glad!
      Kh Sofie

  • Annette A. siger:

    Jeg vil bare lige sige, at jeg har et par træningsbukser magen til dem på billedet til salg (jeg var nemlig selv nødt til at klikke dem hjem efter at have set dem her og bestilte i 2 størrelser for at være på den sikre side :-) Bukserne er bare sorte med blå “striber” (i stedet for hvide) og str. S. Kontakt mig på annette.ahm@gmail.com, hvis det har nogen interesse.

  • Alberta siger:

    Very good post. I definitely love this site. Thanks!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *