Mmm jordbær ❤

Jeg elsker jordbær!!!
Nu er det igen ved at være sæson for danske jordbær – jubiii! Jordbær er en dejlig sød frugt, som minder de fleste om sommer. Pga. af den søde smag kan det være et sundt og godt alternativ til andre søde energitætte fødevarer (chokolade, kage etc.). Jordbær har, ligesom størstedelen af alt frugt, et lavt energiindhold pga. af det høje indhold af vand. Det høje indhold af vand betyder også at jordbær har en meget kort holdbarhed, og derfor skal nydes friske. Jordbær tæller med i de ?seks om dagen?, de er derfor hensigtsmæssige at nyde som et mellemmåltid eller en sund dessert. Jordbær er en utrolig god kilde til folat, og har derudover et højt indhold af C vitamin. Yderligere kan det nævnes at jordbær indeholder en del antioxidanter, som menes at kunne neutralisere frie radikaler (ustabile iltmolekyler), som sættes i forbindes med kræft, hjertesygdomme og ældning. Så I skal bare spise løs så længe sæsonen varer :)

Er I også vilde med jordbær?

L-O-V-E

4 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *