MORGENGRØD

I morges lavede jeg den skønneste (og nemmeste) morgengrød. Jeg elsker at starten dagen med grød. Det mætter utrolig godt og i lang tid. Denne grød kræver ingen forberedelse, alle ingredienser puttes direkte i gryden. Jeg laver mange forskellige variationer af grød, men nu får I lige opskriften, på den jeg fik i morges :)

Det her skal du bruge:
1/2 dl grovvalsede havregryn
1/2 dl speltflager
5 g hørfrø
10 g solsikkekerne
10 g mandler
1 dl skummetmælk
1 dl vand
1 knivspids salt

Pynt:
15 g frosne brombær (optøet) – alle frosne/friske bær kan bruges
5 g kokosmel
lidt skummetmælk


Alle ingredienserne hældes sammen i en gryde. Jeg foretrækker hele nødder i min grød, men hvis man synes, det er for voldsomt, kan de hakkes før de kommes i gryden. Blusset tændes, grøden skal op og koge, indtil den har den ønskede grødet konsistens. Ca. 3-6 min.

Når grøden har fået den ønskede konsistens, slukkes blusset.

Hæld den varme grød op i en skål og drys med kokosmel.

Fordel herefter de optåede bær inkulsiv saften på grøden.

Hæld nu en smule kold skummetmælk på. Et voilà! Så er grøden færdig :)

Mmmm… uden tvivl en af mine favoritter!

Jeg håber, I kan lide grøden. Den kan varieres på tusind forskellige måde. Jeg bruger blot, hvad der er derhjemme i køkkenet. Hvis jeg ikke lige har frosne bær i fryseren, bruger jeg bare frisk frugt, evt. æbler eller pærer skåret i små tern. Det smager også fantastisk med lidt rosiner i grøden, de giver en sød smag…

God tirsdag :)

xx Sofie

15 kommentarer

  • Danica siger:

    Det ser virkelig lækkert og simpelt ud. Tak for opskriften :)

    http://www.fit4livin.wordpress.com

  • Nanna siger:

    Jeg er virkelig også stor grød-fan. Min dag bliver bare ikke lige så god, hvis ikke min morgen er startet med en god omgang havregrød med bær. Jeg plejer godt nok at lave en helt basic havregrød og komme de frosne bær direkte i grøden, når den er færdig. – Så køler de også automatisk grøden lidt ned, hvilket er smart, når man har travlt.
    Jeg er blevet helt inspireret af din opskrift, måske jeg skal prøve at pimpe min grød i morgen, så den er lidt mere inspirerende. :)

    • HealthJunkie HealthJunkie siger:

      Kære Nanna,
      God idé at putte de frosne bær direkte i den varme grød, det må jeg prøve :)
      Jeg håber, at du kan bruge inspirationen!
      God aften.
      xx Sofie

  • S siger:

    Det ser super lækkert ud, der er intet bedre end grød om morgenen!
    Håber du vil kigge forbi min blog om sund og billig mad :-)

    knus
    Mitsunde.blogspot.com

  • Sara siger:

    Tak for en simpel og sund opskrift! Flere af dem!! 😉

    Tænkte på om du havde nogen forslag til sunde mellemmåltider hvis man er i gang med at smide et par kilo?

    • HealthJunkie HealthJunkie siger:

      Kære Sara,
      Selv tak! Der kommer flere opskrifter også på mellemmåltider :)
      God weekend!
      xx Sofie

  • anika siger:

    det ser rigtig lækkert ud:) jeg har bare fået at vide det vigtigt at starte morgenen med protein. feks. skyr.. men det er måske ik så vigitgt?

    • Sofie Sofie siger:

      Du behøver ikke at starte din morgen med proteiner, men det kan være en fordel, hvis man ønsker at tabe sig, da proteiner mætter godt og længe :)
      xx Sofie

  • mia siger:

    Hej :-)
    Jeg leder og leder – men kan simpelthen ikke finde frosne brombær nogen steder.
    Hvor køber du dem henne?

    Kærlig hilsen Mia

  • Louise siger:

    Hej Sofie!

    Lækker blog – kigger med hver dag :)

    Kan det godt passe at denne grød er meget langsommere om at blive “grødet” end almindelig havregrød med vand?
    Det nåede både at brænde lidt på for mig og svinde meget ind 😀
    Jeg er også helt ny til spelt, købte det bare for at prøve dette.

    Hav en dejlig dag!

    Louise

    • Sofie Sofie siger:

      Hej Louise,
      Mange tak :)
      Ja, den er lidt langsommere om at blive til en fast grød, du vil nok også opleve at den aldrig bliver helt lige så tyk som havregrød.
      Det er vigtigt at du ikke skruer alt for meget op for varmen og at du rører i den ofte.
      xx Sofie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *