Morgenmad i forbindelse med morgentræning

SAMSUNG CSC

I dag har jeg været til morgentræning. Dvs. op kl. 05.30, et hurtigt glas vand og en banan op på cyklen og ind til fitnessdk i Adelgade. En times pump træning, som er styrketræning af hele kroppen. Jeg elsker virkelig at træne om morgenen, både fordi at det giver en masse energi og overskud resten af dagen, og så er det fantastisk, at der er overstået og man ikke skal tænke på træning efter arbejde. Det er selvfølgelig lidt hårdt lige når uret ringer, men når du først er afsted, er det det hele værd. Det hjælper selvfølgelig også at have en træningsmakker, jeg har faste aftaler med min yndlingstræningsmakker og veninde AK, så selvom det ofte er fristende at blive under den varme og utrolig bløde dyne, “tør” man ikke andet end at møde op. Nå men det jeg egentlig ville skrive var morgenmad i forbindelse med træning, jeg spiser som I ved ofte havregrød til morgenmad, men i forbindelse med træning spiser jeg lidt anderledes. For det første kan jeg ikke spises et stort måltid lige inden træning, men jeg kan heller ikke træne på helt tom mave. Derfor spiser jeg gerne en banan, eller en lille portion yoghurt inden træning, og så drikker jeg en masse vand! Efter træning er jeg meget sulten og min krop har brug for energi og næringsstoffer til at opbygge muskelceller igen samt genopfyldning af energidepoter. Jeg vil derfor gerne have et måltid, som både indeholder protein og kulhydrater, og derfor spiser jeg ikke grød, da proteinindholdet ikke er så højt. I dag hvor jeg skulle direkte hjem og arbejde efter træning, kogte jeg to æg og ristede et stykke groft rugbrød (det samme gør jeg, når jeg morgentræner i weekenden) – et måltid som mætter utrolig godt og som giver god næring til min krop. Desuden drikker jeg en stor kop kaffe og en masse vand. Hvis jeg skal direkte videre på arbejde efter træning, laver jeg en lille “omelet” på panden (bestående af to æg), pakker den i madpapir og tager den og en skive rugbrød med i tasken, og så spiser jeg det på arbejdet.

SAMSUNG CSC

Mine æg var kogt helt perfekt i dag – optur! Vil du vide mere om ægs gode egenskaber, så læs mit tidligere indlæg lige her.

XX SOFIE

Billede: HealthJunkie

FOLLOW ME AT FACEBOOK HERE, BLOGLOVIN? HERE AND INSTAGRAM @sofiebentzen

12 kommentarer

  • Lika siger:

    Man kan evt komme et scoop proteinpulver i ens havregrør om morgenen – det er ret lækkert synes jeg. Men ellers gør jeg faktisk som dig og spiser rugbrød, et par æg og sommetider ristet røget filet – smager som bacon, men jeg kan bedre lide det her :)

    • Sofie Sofie siger:

      Jeg er ikke så glad for at bruge proteinpulver – så jeg holder mig til æg og yoghurt. Med magert kød er også en rigtig god ide :)

      • Lika siger:

        Hvordan kan det være?

        • Sofie Sofie siger:

          Jeg vil helst have mine proteiner i naturlig form. Jeg tror bedre kroppen kan bruge de proteiner der er i helt alm fødevarer – og jeg har intet problem med at få tilstrækkeligt protein igennem min kost :)

          • Lika siger:

            Ok :) Jeg har det bare sådan, at det naturlige jo aldrig er helt naturligt. Mange af vores fødevarer er fyldt med alt muligt, så hvor naturligt det efterhånden er ved jeg ikke. Men selvfølgelig er det fint at få sine proteiner andre steder fra :)

          • Sofie Sofie siger:

            Det er fx. ganske naturligt når du får dine proteiner igennem æg, kød og bønner. Men du har ret i, at der findes mange fødevare som er fyldt med alt muligt.

  • Æg og rugbrød er også min ‘go-to’ morgenmad når det skal være sundt og mættende!

  • Laura siger:

    Optur! Helt perfekt. 6 minutter? 😉

  • Lækkert, lækkert, lækkert! Både morgentræning, ristet rugbrød, og et perfekt kogt æg!
    Kan kun give dig ret, efter morgentræning skriger kroppen efter et godt måltid mad.
    Jeg vinterbader og det gør jeg også tit om morgenen, selv herefter sender kroppen de samme signaler, som efter træning. Så er det jo tilfredsstillende, at kunne give kroppen, hvad den beder om!
    Super inspirerende blog!
    Karina

    • Sofie Sofie siger:

      Ej hvor sejt – jeg havde også en plan om at vinterbade, men det blev desværre kun til et par gange, men jeg synes det var fantastisk!
      Dejligt at du kan bruge bloggen :)
      xx Sofie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *