NEMT RUGBRØD HELT UDEN MEL

Denne opskrift er en af mine aller nemmeste opskrifter – alle kan finde ud af at bage dette brød, som smager helt fantastisk. Da der ikke skal noget mel i, brødet egner det sig også til folk med glutenallergi (der er flere der har spurgt efter opskrifter uden gluten). Brødet indeholder olie samt fedtstoffer fra nødderne og frøene, og kan derfor holde sig blødt og lækkert i længere tid en normalt rugbrød.

DET HER SKAL DU BRUGE:
100 g hørfrø
100 g græskarkerner
100 g sesamfrø
100 g solsikkekerner
100 g mandler
50 g valnødder
50 g hasselnødder
5 æg
1 dl god olivenolie
2 tsk salt

Bland alle ingredienser i en skål og rør det godt sammen, hæld derefter den våde masse i en rugbrødsform og bag brødet i en forvarmet ovn ved 160 grader, bag brødet i 1 time og 5 min. Lad herefter brødet køle godt af inden servering. Det er da den nemmeste opskrift hva’?!?

Mmmm det smager helt fantastisk, jeg kan spise det uden noget på – prøv det peeps!

God solskinsweekend :)

Billeder: HealthJunkie

41 kommentarer

  • Helle siger:

    Det ser vildt lækkert ud. Det skal prøves en dag hvor det ikke er så varmt :-)

  • Marie Louise siger:

    Endnu en opskrift som skal prøves! Det lyder da bare super lækkert!
    Egner det sig som almindeligt rugbrød med pålæg på?

  • Lone siger:

    Vildt god og supernem opskrift. Har en lignede opskrift, også uden mel, som smager skønt. Bruger det også som almindeligt rugbrød, og børnene får det med i skole med pålæg. Det her ser rigtig lækkert ud, så det må bestemt afprøves snarest. God weekend til jer alle også fra mig :-)Lone

  • Line siger:

    Nej, hvor ser det lækkert ud! Det skal helt sikkert prøves. Tak! :-)

  • Pernille siger:

    Mums! det ser virkelig lækkert ud..
    // http://www.bedreform.bloggersdelight.dk //

  • Cecilia siger:

    Det ser super lækkert og nemt ud. Det må være en opskrift der skal prøves 😉

  • Dagens optur!
    Jeg har fornylig fået konstateret hvedeallergi, så jeg glæder mig rigtig meget til at prøve denne opskrift! :-)

  • Louise siger:

    Tusind tak for den fantastiske opskrift. Den skulle straks prøves, så i går bagte jeg to rugbrød, og nøjj hvor smager de bare godt. Også uden pålæg! Og de mætter virkelig godt og smager skønt om morgenen med en skive ost på :)

    Ved du, hvordan næringsindholdet fordeler sig i brødet? Jeg kunne nemlig godt tænke mig at vide, hvor meget protein der er i, så jeg evt. kunne bruge dem lige efter min løbetræning i stedet for en proteinbar.

    • Sofie Sofie siger:

      Hej Louise,
      Det er godt at høre :)
      Jeg har da fuldstændig glemt at sætte skemaet med energiberegning ind. Det kommer senere i dag!
      xx Sofie

  • Katja siger:

    Har du evt. en kalorietabel til opskriften? Det er så fedt når du ligger sådan en ved :)

    • Sofie Sofie siger:

      Hej Katja,
      Det kan du tro, jeg har sipelthen glemt at få den med i indlægget – jeg har lavet beregningerne. Det kommer på så snart jeg er hjemme :)

  • Sofie Sofie siger:

    Så er skemaet med energiberegning af brødet også kommet i indlægget!
    xx Sofie

  • Cecilie siger:

    Det ser sindssygt lækkert ud det rugbrød. Det ska prøves når jeg hjemme fra Ferie :)
    Man ska ikke hakke mandlerne? Ska bar lige være sikker :)

  • Sara v siger:

    Men er det ikke meget fedt i et rugbrød? Eller spørger jeg dumt. :-)

  • kristina siger:

    Ser virkelig lækkert ud! Det må jeg afgjort også prøve.
    Er det til at skære over nu hvor mandlerne ikke er hakkede – eller bruger du brødmaskine?

    Måske man med fordel kunne sætte det i blød natten over, for at få det optimale ud af kerner mv? (Så skal man bare huske at det skal være i glasskål og at det ikke skal stå i blød i selve brødformen hvis der er silikone i, da silikonen afgiver skod kemi).

  • Malene siger:

    Shiiit det ser alt for nemt ud! Er pt udenlands hvor Rugbrød er et land i Rusland, men hold fast hvor jeg savner det. Det her kunne bestemt være løsningen, det må jeg prøve snarligt. Hvor lang tid kan sådan en fætter holde sig efter den er bagt, og er den mon fryseegnet?

    • Sofie Sofie siger:

      Det er mega nemt! Jeg kan sagtens forstå, at du savner rugbrød – præv denne nemme og lækre version :)
      Det kan sagtens holde sig 6-8 dage i køleskabet, og det er bestemt egnet til nedfrysning.
      xx Sofie

  • clara siger:

    Tusind tak for denne opskrift! Jeg har bagt brødet ugentligt siden jeg læste dit indlæg og det er SÅ lækkert, og fungererer virkelig godt både på madpakken og som eftermiddagssnack:) Jeg var virkelig ved at være træt af at købe supermarkedsrugbrød, hvor det er lidt en udfordring at gennemskue, hvor sundt (eller usundt!) det egentlig er – så denne opskrift var som sendt fra himlen!

  • Siw Isabella siger:

    Ej, hvor ser det lækkert ud – skal snarest prøves! Kan brødet fryses ned? :)

  • Malene siger:

    Mmmmm, det ser sørme lækkert ud. Der er netop blevet føjet et ekstra punkt til min “søndags-to-do-liste” :)

  • Pernille siger:

    Lige et godt fif: Brug bagepapir i formen!!! Måtte bruge en halv time på at få brødet ud af formen til trods for at jeg havde smurt den først. Og brødet blev ødelagt i bunden – øv!

    • Sofie Sofie siger:

      Hej Pernille,
      Det lyder underligt, hver gang jeg har bagt brødet, glider det let ud af formen, og jeg har aldrig smurt den.
      Fuglte du opskriften med olie osv.?
      Jeg er ked af dit brød blev ødelagt i bunden – øv :(
      xx Sofie

  • Leyla siger:

    Mums- ser rigtig lækkert ud :-)
    Undrede over om man kan komme kokosolie i istedet?
    Hvor har du købt din bageform?

    Forresten tak for en inspirerende blog :-)

    • Sofie Sofie siger:

      Jeg køber min kokosolie når de har den i netto, men det er ikke altid de har det. Så kan du få det i føtex eller superbeugsen. Jeg lånte min mors bageform, men jeg tænker at du kan få den i inspiration, imerco eller lign. :)

  • AJ siger:

    Bagte dette brød i går, og det blev da bare super lækkert! :-)
    Håber det er i orden jeg deler opskriften på min blog :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *