Nordisk køkken beskytter mod kræft

Ny undersøgelse er offentliggjort i tidsskriftet British Journal of Nutrition. I denne undersøgelse har forskere i 13 år fulgt over 57. 000 personer, som fra starten var raske. I løbet af den periode blev over 1000 af dem diagnosticeret med tyktarmskræft. I undersøgelsen har forskerne set på forskelle i spisevaner i den gruppe, som fik tyktarmskræft sammenlignet med den gruppe, som ikke fik kræft.

Resultatet viser, at der hos kvinder er 35% mindre risiko for at udvikle tyktarmskræft, hvis du har et højt indtag af fødevarer fra den nordiske køkken (rodfrugter, fisk, kål, danske frugter som æbler og pærer samt havregryn og rugbrød) sammenlignet med dem med et lavt indtag. Det samme tendens fandt man hos mændene.

FAKTA OM NORDISK KOST:

RUGBRØD OG HAVREGRYN er fuldkornsprodukter som menes at beskytte mod tyktarmskræft, da fuldkorn har en række gavnlige effekter i tarmen. Blandt andet medfører fuldkorn en øget produktion af kortkædet fedtsyrer i tarmen, som kan beskytte mod kræft.. Ydermere gør fuldkorn, at ?passagetiden? i tyktarmen bliver kortere, og at eventuelle kræftfremkaldende stoffer pakkes ind, så tarmen skånes for skadevirkninger af kræftfremkaldende stoffer.

GULERØDDER OG ANDRE RODFRUGTER indeholder kostfibre og en række andre stoffer, som menes at beskytte mod kræft.

ÆBLER OG PÆRER  indeholder udover kostfibre blandt andet de såkaldte Proanthocyanidiner, som også menes at forebygge kræft.

KÅL indeholder en række gavnlige stoffer blandt andet isothiocyanat, som har vist sig i laboratorieforsøg at have antikræft-effekter.

FISK indeholder langkædede omega-3 fedtsyrer, som også menes at beskytte mod tyktarmskræft.

Læs mere her.

xx Sofie


Billede: lettenordiske.dk
Kilde: cancer.dk 

1 kommentar

  • Cecilie siger:

    Tusind tak for en super inspirerende og brugbar blog!
    Jeg har et ønske til en indlæg, hvis du tager imod den slags 😉
    Vil du mon skrive lidt om appelsinhud? Jeg døjer med det lige i numse/lår området, og det irriterer mig virkelig meget. Hvad kan man gøre? ER der overhovedet noget man kan gøre, eller skal man bare lære at leve med den meget lidt charmerende lidelse?
    Kh Cecilie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *