Om HealthJunkie


Sundhedsfanatisme? Ellers tak, men jeg sætter pris på at leve et sundt og varieret liv, hvor der er plads til fornøjelser. Jeg hedder Sofie Bentzen, jeg er 28 jeg er uddannet cand. scient. i human ernæring.

Her på bloggen deler jeg ud af min akademiske viden om sundhed og ernæring krydret med erfaringer fra mit eget liv. Jeg fokusere på det, som er min passion og det jeg ved mest om – nemlig ernæring. Og hvad er så det? Kort sagt: Hvad er sundt/usundt for dig, hvorfor skal du spise de forskellige fødevarer, hvor får du de essentielle nærringstoffer fra og hvad gavner de helt præcist.

Det kan være tæt på umuligt at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi får læst og påskrevet fra eksperter om fødevarer som vi amar’ halshug skal spise, og fødevarer som pludselig slet ikke må indgå i vores daglige kost. Min holdning er som udgangspunkt, at ingen fødevarer er så livsnødvendige, at vi kun kan leve af dem, omvendt er der heller ikke fødevarer som er så ”slemme” at de helt skal udelukkes af kosten – ALT MED MÅDE.

I er altid velkomne til at stille spørgsmål, send mig en mail, så vil jeg prøve at besvare spørgsmålet så godt jeg kan, og muligvis ryger den også her på bloggen, hvis det har relevans for andre.

Samarbejde:
Jeg er meget selektiv i forhold til hvilke brands, jeg samarbejder med. Jeg vælger kun firmaer, der passer naturligt til Healthjunkie.dk. Jeg deler udelukkende ting på bloggen, som jeg kan stå inde for og som jeg selv kunne have købt (hvilket oftest er tilfældet). Hvis jeg skriver om noget jeg har fået foræret skriver jeg altid at produktet er sponsoreret. Derudover fremgår det tydligt i indlægget, hvis det er lavet i samarbejde med brands/firmaer.

Ambassadøraftaler:
Jeg er udvalgt som core runner for Adidas, hvilket er en form for løbe ambassadør.