OPTURSMORGENMAD: ÆRTEPURE, POCHERET ÆG OG KALKUNBACON

Jeg har så meget optur over denne morgenmad, som jeg opfandt på weekendtur på Møn sammen med min veninde AK. Den er ganske simple, det er ristet rugbrød af den lækre og helt grove slags, ærtepuré, et pocheret æg (eller blødkogt æg) toppet med stegt kalkunbacon – haps.

DET HER SKAL DU BRUGE:
(Til 2 madder)
2 skiver groft rugbrød
2 æg
eddike
2 skiver kalkunbacon
salt og peber
Ærtepure:
300 g frosne ærter, optøet
1 spsk oliven olie
2 spsk citron saft
lidt salt og peber

img_3413

img_3416

img_3417

img_3418

img_3419

Blend ærterne sammen med olie og citronsaft og smag til med salt og peber. Steg så kalkunbacon til det er lækkert sprødt. Bring en gryde med vand i kog sammen med en god skvat eddike og lidt salt. Slå æggene ud i glas så de er klar til at puttes i det kogende vand. Rør med en ske i vandet, så det drejer rundt og lad så forsigtigt et æg glide ned i midten af vandet. Skru ned for varmen, det skal kun lige akkurat koge, lad ægget simre i 4 minutter. Jeg laver kun et æg ad gangen. Når de to æg er pocheret ristes rugbrødet. Nu kan den lækre og smukke mad samles. Fordel ærtepureen på brødet, placer så ægget på pureen og top med den sprøde kalkunbacon og salt of peber. Det smager himmelsk!!!

God søndag.

XX SOFIE 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *