OVERNIGHT GRØD MED CHIAFRØ OG HINDBÆR

Jeg elsker grød, men her i løbet af sommeren er jeg ikke til den varme grød, men til gengæld er jeg vild med den kolde overnight grød. Overnight grød er egentlig bare en grødblandingen som står natten over i køleskabet og suger af den væde den står i. Grøden kan varieres ud fra hvad du har i skabet eller hvad du har lyst. Jeg bruger forskellige frø, kerne og tørret frugt i min grød. Du kan sagtens spise af grøden i flere dage. Her kan I se et eksempel på en variant:

DET HER SKAL DU BRUGE:
Grød:
3 spsk chiafrø
3 spsk havregryn
1 spsk hørfrø
2 spsk mandler, hakket (eller andre nødder)
2 spsk rosiner (eller ændre tørret frugter)
6 spsk yoghurt naturel
12 spsk skummet mælk
2 tsk ren vanilje
4 spsk frosne hindbær (eller andre bær)

Pynt:
Kokosflager
Friske eller frysetørret hindbær

overnight grød

overnight grød 3

Bland alle ingredienser til grøden godt sammen. Det er vigtigt at den er meget våd, da frø og havregryn suger meget væske. Hvis du ikke synes den er våd nok kan du tilføre lidt ekstra mælk eller yoghurt. Sæt et låg på grøden og placer den i køleskabet natten over. Server den lækre grød pyntet med kokosflager og hindbær og selvfølgelig en lækker kop kaffe.

overnight grød1

Jeg elsker at stå op til lækker morgenmad, det er den bedste start på dagen og noget der kan få mig ud af fjerene om morgenen.

Prøv den!

XX SOFIE

Foto: Healthjunkie

 

3 kommentarer

  • Heidi Kokborg siger:

    Hvor ser det bare skønt ud. Jeg elsker overnight grød med chiafrø, men jeg har aldrig prøvet det med hindbær. Det skal helt klart prøves :)

  • Sofie siger:

    Mon du har næringsindholdet på dine chiagrød-opskrifter? :)

  • Ane siger:

    Kære søde Sofie,

    Vi ELSKER denne her grød og laver den næsten hver morgen!

    Har du ikke nogle flere opskrifter på grød man kan lave klar om aftenen?

    Kram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *