PEBERMYNTETOPPE

Jeg ved godt, at julen synger på sidste vers, men jeg har fået en del henvendelser vedrørende opskriften på mine pebermyntetoppe, som var på instagram (@sofiebentzen) i julen. Så her kommer opskriften på min ynglings julekonfekt – måske de også kan bruges til nytårsaften eller resten af året? Jeg synes de er rigtig fine, og hvis ikke I får opskriften nu, skal I jo vente helt til næste jul!! Opskriften stammer fra min søde faster, som laver dem hvert år til jul. Nu har jeg taget opskriften til mig og de sidste par år har de været en fast del af konfektproduktionen. De små fine pebermyntetoppe smager fantastisk, og så får man ikke kvalme af dem på samme måde som med andet konfekt – de smager nemlig dejlig friskt af pebermynte.

DET HER SKAL DU BRUGE:
1 pasteuriseret æggehvide
250 g flormelis
5 dråber pebermynteessens
50 g smeltet mørk chokolade

2012-12-23 21.30.02

Pisk æggehviden helt stiv og bland derefter sigtet flormelis i. Dejen skal blive helt let og smidig. Tilsæt herefter pebermynteessens og smag til. Herefter rulles massen ud til en lang pølse. Skær små stykker af pølsen og rul dem til kugler. Tryk kuglerne flade og form et lille hul i midten. Fyld  hullet med smeltet chokolade og stil dem på bagepapir. Sæt dem på køl, gerne i 8 timer inden servering.

Skærmbillede 2012-12-22 kl. 16.20.57

XX Sofie

Billede: Healthjunkie

FOLLOW ME AT FACEBOOK HERE, BLOGLOVIN? HERE AND INSTAGRAM @sofiebentzen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *