RUGBRØDSROMKUGLER

Her er en lækker opskrift som kan få alle igennem januar måned. Min opskrift er indspirreret af den fine kogebog “KØKKENFEST” – jeg er tosset med den kogebog, som sætter fokus på, at det skal være en fest at gå i køkkenet, netop denne tilgang er jeg vild med. Jeg har blot tilsat lidt god mørk chokolade. Prøv dem, de er hammer gode!

DET HER SKAL DU BRUGE:
(20 små kugler)
3oo g rugbrød uden kerner
125 g rosiner
150 g syltetøj (hindbær, jordbær eller rabarber)
2 spsk honning
2 spsk olie
5 spsk romessens (kan erstattes af 4 tsk ameretto)
50 g valnødder
5-6 spsk kakao
1 tsk salt
175 g finvalsede havregryn
evt. lidt god mørk chokolade

Pynt:
50 g kokosmel

Rugbrødsromkugler

Skær rugbrødet i tern. Læg rugbrød og rosiner i en skål med vand, så det dækker. Efter 15-20 minutter hældes vandet fra, og det sidste vand trykkes ud af massen. Tilsæt syltetøj, honning og olie. Blend det til en ensartet masse. Tilsæt havregryn lidt af gangen, til massen har den ønskede konsistens – dejen skal være fast, så den kan trilles til kugler, men stadig er “våd”, så romkuglerne er snaskede. Hak valnødder og chokolade og rør kakao, salt, romessens, hakket valnødder og chokolade i dejen. Smag til med romessens efter dit humør. Stil massen på køl i 30 min.

Hæld kokosmel i en lille skål. Form kugler af romkuglemassen, så størrelsen svarer til en bordtenninsbold (jeg lavede dem lidt større). Rul kuglerne i kokosmelet ved at køre rundt i cirkler. Opbevar dem i en tætsluttet beholder i køleskabet.

XX SOFIE

Foto: Healthjunkie

4 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *