Slanketip #3

Hvorfor pokker har jeg lyst til at snacke hele dagen!?! Et tilbagevende spørgsmål fra flere af Jer. Det sjove er, at jeg ofte stiller mig selv det samme spørgsmål :)

Vi er fra naturens side udstyrede med en trang til sødt, salt og fedt – så trangen er ganske naturlig, og vi slipper aldrig helt af med den. Vi må derfor i mellemtiden prøve at forberede os på trangen. Der er ingen tvivl om, at man kan vænne kroppen til at få en masse usunde snacks dagligt, og trangen vil derfor blive værre. Det var faktisk lidt tilfældet for mig og min roomie Beth. Vi elsker begge to at snacke, og har den sidste måneds tid været lidt for gode ved os selv (og hinanden). Vi havde næsten abstinenser, når vi kom hjem om eftermiddagen, og det første vi gjorde var at gå alle køkkenskabe igennem indtil vi fandt noget der kunne tilfredsstille trængen. Derfor besluttede vi, at sidste uge skulle være usunde-snacks-fri-uge. Så i hele sidste uge var der altså ingen kage, chokolade, slik, croissanter eller andre decideret usunde snacks (udover at Beth startede mandag med en frøsnapper, og tirsdag delte hun et stykke brownie med hendes søster/min veninde Maj) Haha… sorry sødeste Beth, sådan går det, når man ikke overholder usunde-snacks-fri-uge :) Jeg holdt utroligt nok hele ugen, selvom jeg ofte havde lyst til søde sager. Men faktisk hjælper en kold tyrker på en uges tid, jeg har da stadigvæk lyst til at snakce, men ikke på samme måde som for en uge siden. Der går sikkert et par måneder, og så må vi igen tage en kold tyrker :)

Det er ofte disse små kalorietætte syndere, som er skyld i at folk tager på. Mange spiser sundt og varieret til de tre hovedmåltider, men til gengæld får de et stort plus på kaloriekontoen, fordi de snacker usunde fødevarer resten af tiden. Det er derfor et hensigtsmæssigt sted at sætte ind, hvis man ønsker at tabe sig!

Mit slanketip #3 er derfor: Hvis man har en ustyrlig trang til at snacke, skal man prøve en uge helt uden. Det kan man sagtens, kroppen finder faktisk hurtigt ud af, at den nemt kan undvære det.

Der findes en lang række sunde alternativer, du kan f.eks. prøve mine sunde havregrynskugler, vitaboost eller et sundt mellemmåltid.


Mmmm…. For eksempel elsker jeg virkelig at snacke guldkarameller, men det sker ikke så tit…

Jeg har lidt flere konkrete råd til at forberede sig på snacke-trangen, jeg skal selvfølgelig  nok dele dem med Jer her på bloggen :)

God aften!

XO Sofie 

4 kommentarer

  • Mette siger:

    Du har ret Sophie! Jeg har længe cravet efter slik, og givet mig selv lov gang på gang. Nu har jeg sagt stop! Jeg har ikke rå ædt en pose slik (eller andet snack) siden! Jeg er satme stolt af mig selv, og selværdet er endda steget… Det der er ekstra lækkert ved det, er at når jeg så endelig giver mig selv lov til at snacke, så bliver det noget ekstra lækkert snack, som jeg nyder ekstra meget! :)

  • Anne siger:

    Jeg får lyst til snacking, når jeg ikke er ordentlig næret. Jeg har behov for relativt store mængder (sundt) fedt for at føle mig mæt i længere tid og skal derfor sørge for altid at få nødder, en god olie eller en god anden dip sammen med mit måltid for at blive ordentlig mæt i 4 timer efter mit måltid (uden træng til snacking). Får jeg ikke den mængde (naturligvis sund) fedt, som jeg har behov for, mærker jeg det meget hurtigt – jeg får nemlig lyst til at snacke (min krop har jo ikke fået hvad den har behov for, og giver min hjerne besked om, at spise mere), og snupper et såkaldt olieshot af hørfrøolie og en anelse mandelmælk, og vupti; min snakketræng er pist væk!

    Bare et lille tip fra en helsenørd 😉

  • Matilde siger:

    En anden ting, man kan gøre, er at sige fra morgenstunden, at en snack ikke er okay. For hvis først man har sat næsen op efter en snack efter frokost, er det bare sværere så at lade være, end hvis man fra starten har sagt nej :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *