Slanketip #6

Slanketip #6 er en opskrift med friske risparpirsruller. Rullerne mætter utrolig godt uden at bidrage med for mange kalorier – hvis man ønsker at tabe sig, kan de derfor med fordel indgå som et aftenmåltid i en slankekosten. Min kæreste og jeg elsker disse friske ruller, jeg tror, at vi som minimum får dem en gang om ugen – så varierer vi selvfølgelig fyldet, så det ikke bliver for kedeligt i længden.

Det her skal du bruge:
Rispapirsruller (ca. 6-7 stk.)
300 g kyllingebryst (hønsebryst, tigerrejer eller andebryst)
1 frisk chili
1 dl teriyaki sauce
1-2 avocadoer
2 store gulerødder
2/3 agurk
1 bundt koriander
lidt salte nødder

Ingredienser.


Skær kyllingen i mindre aflange stykker.


Læg kyllingestykkerne i en skål med teriyaki saucen sammen med finthakket chili. Lad det gerne stå og trække i et par timer i køleskabet. (ikke nødvendigt hvis man har travlt)


Steg kyllingestykkerne med teriyaki sauce indtil de er lysebrun og gennemstegte. Lad derefter kyllingen køle af, og du kan i mellemtiden snitte det grønne.


Snit grøntsagerne i fine, aflange og tynde skiver.


Stil det hele klar på bordet. Husk et stort fad med lunkent vand til at opløse rispapiret i.



Dyp et stykke rispapir i vandbadet og lad det ligge i ca. 20 sek. Når det er helt blødt og gummiagtigt tages det forsigtigt op af vandet og dryppes af.


Placer herefter rispapiret på et skærebræt – nu er den klar til at blive fyldt med lækkerrier.


Jeg lægger altid korianderne på først – det ser så fint ud, når de er rullet sammen!


Herefter fordeles nødderne.



Tilsidst fordeles resten af ingredienser på rullen.


Fold først de to ender ind over.


Rul den herefter godt sammen, rispapiret kan give sig en del, så man kan sagtens hive det godt sammen, så den bliver helt tight :)


Færdig rulle!


Så er rullerne klar til servering! Jeg plejer at spise 2-3 stk. De kan også bruges som en let forret, så er en enkelt nok.

 Energiberegning.

Som det fremgår af skemaet er dette et sundt aftenmåltid – så nu er det bare i gang :)

ENJOY xx SOFIE

 

29 kommentarer

  • Freja siger:

    Nøøøøj hvor lækkert!

    Flere opskrifter som disse modtages med kyshånd!!

  • Nana siger:

    Hvor lækkert, det må jeg straks prøve! Hvor køber man det der papir henne? Bare i den normale netto? Jeg kommer fra Ry og har ikke nogen specielle butikker heromkring :)

    • HealthJunkie HealthJunkie siger:

      Kære Nanna,
      Dejligt at du vil prøve rullerne.
      Jeg er selv i fra Ry :)
      Du kan prøve kvikly og ellers må du en tur til Århus, der ved jeg de har specialbutikker med dem!
      God søndag!
      xx Sofie

  • Birgitte siger:

    Mums hvor ser det lækkert ud!! Må straks prøves :)

  • Pernille siger:

    Ej, dem lavede jeg også altid engang. Det skal jeg vidst til igen. Jeg kan anbefale at komme æggekage i :-) Det mætter godt…

  • Laura siger:

    Eeej hvor lækkert! Det skal jeg også igang med igen… Ser sundt ud! Hvad vejer een ca.? Eller med andre ord, hvor mange kan man spise 😉 X

  • Hvor ser de dog lækre ud. DEM MÅ JEG VIRKELIG PRØVE! Tak for tip – kom endelig med lignende opskrifter :)

  • Fie siger:

    Det er også bare virkelig lækkert, herhjemme spiser vi det virkelig også tit. Men jeg har et helt andet spørgsmål. Hvor køber du økologisk kyllingebryst? Har kun set økokylling i Brugsen, men det er så sjældent at de har andet en lår.

  • Janne siger:

    Virkelig inspirerende blog du har! Og super fedt at du vil dele sådan en lækker opskrift med dine læsere! Kan se at en ovenover har spurgt om hvor man kan købe rispapiret, er det ligeledes i en special forretning du køber teriyaki sauce, eller kan det også findes i supermarkedet? :)

  • Malene siger:

    Ej hvor ser det lækkert ud. Troede springrolls (er det ikke dét) var svære at lave, men det ser jo supernemt ud! Jeg må lige ud og købe ind snart, så de kan prøvet.

  • Snullemor siger:

    Det skal prøves – tak for inspirationen : )

  • Malene siger:

    Lavede dem igår, og selv min grønsagsforskrækkede kæreste elskede dem!
    Men der der rispapir skal man godt nok lige vænne sig til.
    Men de er bare mums og mætter super godt!

  • Corie siger:

    Jeg lavede dem til aftensmad i dag – mums! Det skal jeg helt sikkert lave igen, og eksperimentere med forskelligt fyld. Jeg bor alene, så jeg elsker retter der ikke bare er sunde, men også nemme, så denne opskrift er virkelig et hit! Tusind tak fordi du deler ud ad din viden, det er bare sådan en fed blog – sundhed kan nogen gange blive så helligt at man giver op på forhånd, men dine indlæg er altid lige til at gå til :)

  • Ida M siger:

    Ser super lækkert ud! Det tror jeg står på menuen ved mig i aften! Kan ikke lige gennemskue hvad du gør med chilien? Skal den med i marinaden eller skærer du den ligesom de ande grøntsagwr? :-)

  • solvej siger:

    Hej

    De ser super lækre ud, er de varme eller kolde når man spiser dem?

    Hilsen

    Solvej

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *