SMÅ FINE PEBERNØDDER

Som lovet kommer der her en opskrift på nogle lidt sundere småkager, små fine pebernødder – juhuuuu jeg elsker dem. Det er mormor Elnas opskrift, det vil sige, at det er min roomie Beth’s (som ofte bliver nævnt her på bloggen) mormors gamle opskrift. Jeg har fået dem lige siden jeg var barn og kom på besøg hjemme hos Beth og hendes familie i Ry – nu får vi dem eksporteret til kbh, så vi kan gå og nyde dem her i december. Det skal lige siges, at det ikke er alle der vil kalde dem pebernødder, da de ikke er krydret, men det kalder vi dem altså. Jeg har været så heldig at få lov til at dele opskriften med alle jer, de er faktisk ganske nemme, og så er de ikke helt så usunde som mange af de andre småkage. De hører dog stadigvæk til i kategorien småkager, og skal derfor spises med omtanke.

DET HER SKAL DU BRUGE:
1 kg mel
3 3/4 dl mælk
500 g lys moscovado sukker
2 tsk hjortetaksalt
125 g smør

Bland mel, sukker og hjortetaksalt. Hak smørret og ælt det i melet sammen med mælken. Lad det stå natten over i køleskabet – det virker meget tørt, men det bliver godt. Rul dejen ud i tynde pølser (evt. med lidt mel på bordet) og skær dem i ret små stykker. Bag dem i fire minutter i 225 grader varmluft. Så er de færdige og det skal liiige siges, at der bliver ret mange…

De små pebernødder indeholder 200 færre kalorier per 100 g end vaniljekranse, men det er stadigvæk en småkage husk det 😉 Se energiberegning i skemaet.

Jeg håber, I kan bruge opskriften ?

Billeder: Healthjunkie 

FOLLOW ME AT FACEBOOK HERE, BLOGLOVIN? HERE AND INSTAGRAM @sofiebentzen

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *