SPINAT-ÆGGE-WRAP MED AVOCADO, LAKS, FRISKOST, TOMAT OG SPIDSKÅL

IMG_48151

Ja det hele står faktisk i overskriften… I sidste uge viste jeg et billede af min frokost på Instagram (@sofiebentzen) og siden da er det væltet ind med efterspørgsler på opskriften. Den skal I selvfølgelig ikke snydes for, den er ganske simpel og utrolig lækker. Fyldet kan varieres alt efter præferencer og køleskabets indhold. Men her er opskriften på den version der var på Instagram.

DET HER SKAL DU BRUGE:
Wrap
2 æg
2 tsk fuldkornshvedemel
1 klump frossen spinat, optøet
lidt salt og pepper
Fyld
1-2 tsk friskost
1/2 avocado, skåret i skiver
lidt spidskål, snittet
1 lille tomat, skåret i skiver
lidt varmrøget laks

 IMG_48151 spinat-aegge-wrap-med-avocado-laks-friskost-og-spidskaal1

Pisk æg sammen med mel og rør resten af ingredienserne i masse. Varm en pande op og steg massen her på, vend pandekagen når dejen har sat sig og steg et minut på den sidste side. Fjern pandekagen fra varmen. Nu kan du begynde at samle din wrap. Smør den med friskost og tilsæt spidskål, avocado, tomat og laks og rul så wrappen sammen. Og bum så er din spinat-ægge-wrap klar til servering. Den kan som sagt varieres og fungerer både til frokost og til aftensmad.

God tirsdag alle sammen.

XX SOFIE

Foto: Healthjunkie.dk

FOLLOW ME AT FACEBOOK HERE, BLOGLOVIN? HERE AND INSTAGRAM @sofiebentzen

3 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *