Spis grønt på den kloge måde!

Betyder det noget, hvilke grøntsager man spiser? Ja, det gør det faktisk! Indholdet af vitaminer, mineraler og kostfibre varierer meget fra grøntsag til grøntsag. Vælg derfor dine grøntsager med omhu og sørg for at variere.


Grøntsager 

Grøntsager er en vigtig kilde til vitaminer, mineraler og kostfibre. Disse næringsstoffer er en essentiel del af vores kost. Men det er ikke nok blot at spise grøntsager hver dag. Skal det være sundt, skal du vælge de ?rigtige? grøntsager. Men hvad er så de rigtige grøntsager?

De fleste spiser salat, tomater, agurker etc. Disse grøntsager kategoriseres som fine grønsager, vil du være sund, så vælg flere af de grove grønsager. Der findes tre forskellige kategorier af grove grøntsager: rodfrugter (f.eks. rødbede og pastinak), kål (f.eks. broccoli og grønkål) og bælgfrugter (f.eks. bønner). Disse grove grøntsager indeholder mange flere kostfibre, vitaminer og mineraler. Især det høje indhold af kostfibre kan hjælpe med at holde vægten eller sågar tabe vægt. Kostfibre mætter nemlig utrolig godt og i lang tid, hvilket på den måde kan hjælpe dig til at spise mindre. Variationen er ligesom i alle andre kostsammenhænge yderst vigtig, og er med til at sikre dig, at du får de nødvendige næringsstoffer. Det er altså ikke nok blot at hælde de samme grøntsager op på tallerknen hver dag – varier mellem alle de mange forskellige skønne grønsager der findes.

Jeg vil løbende komme med gode byttehandler her på bloggen, så I kan få et overblik over de grøntsager, hvor sundhedsgevinsten er størst. Der vil også komme nogle opskrifter til hvordan disse grove grøntsager nemt kan bruges. Men her får I lige den første gode byttehandel.

DE GODE BYTTEHANDLER #1

Udskift salatblade med spinatblade

De almindelige salatblade, som ofte indgår i vores kost, indeholder ikke særlig mange vitaminer og mineraler. Derudover er 95 % af salaten vand. Blot ved at udskifte salatblade med rå spinatblade, tredobler du mængden af A vitamin, og mængden af jern kan du gange med 6,4 ved denne fordelagtige byttehandel. Især kvinder skal være særligt opmærksomme på, om de opfylder minimumskravene for jern, da det kan være svært at opfylde udelukkende ved hjælp af kosten.

Det var som sagt den første gode byttehandel, der vil komme mange flere i den kommende tid.

Nyd det fantastiske vejr :)

xx Sofie

 

10 kommentarer

  • Tak for en sindssygt fed blog! Jeg er faktisk for nyligt begyndt at spise rigtig meget frisk spinat i min kost og jeg elsker det. Godt at få bekræftet, at det var et godt valg 😉 Glæder mig til flere “byttehandler”!

  • Birgitte siger:

    Dejlig nem byttehandel. Det gør jeg stort set altid. Frisk spinat smager også fantastisk :) Glæder mig til flere byttehandler. x

  • Michael siger:

    Hvordan er det nu med spinat og genopvarmning? Må jeg bruge spinat i en ret til aftensmad og så varme den igen om morgen (Jeg spiser paleo, derfor varmt mad om morgen)

    Fed blog – tak for den :-)

    • HealthJunkie HealthJunkie siger:

      Hej Michael,

      Selv tak :)

      Ja det må du godt. Men du skal sørge for at retten køles hurtigt ned, og at du gennemvarmer retten til mindst 75 °C, før den serveres igen.

      God dag.

      xx Sofie

      • Michael siger:

        Mange tak
        Laver du ikke nogle flere posts ang. paleo. Spændende emne, men synes jeg mangler ordentligt info omkring det sundhedsmæssige. Eks. får jeg dækket mine behov for vitaminer og mineraler ved paleokost? og hvad med fiber og kulhydrat?

        /Michael

        • HealthJunkie HealthJunkie siger:

          Jo, jeg er faktisk i gang med et længere indlæg om paleo.
          Så det kommer :)
          God bededagsferie!
          xx Sofie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *