SUND OG LÆKKER THAI-KOKOS-SUPPE

Mmmm… den anden aften lavede jeg denne lækre spicy og meget nemme thai-suppe. Jeg er egentlig ikke den store suppe-spiser, men hvis der er meget fyld i, kan jeg godt være med. Især i disse kolde tider er det jo dejligt at spise noget, som giver én varme helt ind til knoglerne. Desuden er det et meget kaloriefattigt måltid – så spis endelig løs!

IMG_0110

DET HER SKAL DU BRUGE:
600 g kylling filet/bryst, skåret i mundrette stykker
1 tsk rød karrypasta
2-3 løg, skåret i både
4 fed hvidløg, hakket
2-3 chilier, hakket
Et stort stykke ingefær (alt efter smag og behag), hakket
1 stang citrongræs, hakket
250 g cherrytomater
2 snack peberfrugter, snittet i skiver
1-2 dåser kokosmælk (afhængig af hvor cremet du ønsker suppen)
2 l hønsebouillon
2 spsk fish sauce
1 lime, limesaften
1 bundt koriander, hakket
3 forårsløg, i skiver

IMG_0109

Start med at varm lidt olie samt karrypastaen i en gryde, svits kyllingen af heri. Når kyllingen har taget farvet, hælder du kyllingestykkerne op i en skål. Svits så løg og hvidløg i resten af olien og karrypastaen, svits her efter ingefær, chili og citrongræs med. Steg det hele sammen i 5 min. Tilsæt herefter kokosmælk, hønsebouillon og fish sauce og lad de hele koge i 10 min. Tilsæt så cherrytomater, peberfrugt og kylling og kog yderligere 5 min. Til sidst tilsættes forårsløg og suppen smages til min citronsaft og salt. Server den rygende varme suppe med en masse friske koriander på toppen.

Som jeg skrev i starten, er det en kaloriefattig ret, så den kan nydes med god samvittighed og så smager den sindssygt godt. Se energiberegning i skemaet nedenfor.

Thai suppe

Rigtig god dag alle sammen!

XX SOFIE

Foto: HealthJunkie

FOLLOW ME AT FACEBOOK HERE, BLOGLOVIN? HERE AND INSTAGRAM @sofiebentzen

22 kommentarer

  • Anna siger:

    Super lækker opskrift. Sikke en go idé her til de kolde aftener! Jeg havde helt glemt den ret! 😀

    Anna – wonderwomanwannabe.bloggersdelight.dk

  • OhMyGown siger:

    Virkelig lækker opskrift! Har du andre opskrifter til thai-mad, så må du MEGET gerne poste dem på bloggen :)

  • hanna siger:

    hei,

    jeg har tenkt å prøve denne idag, ser virkelig god ut!:) Jeg ville blitt meget glad for flere kalorifattige middagsretter som denne, da jeg trenger til litt inspiration nu når jeg er i gang med vægttab.

    Veldig fin blog, og så glad for at du er “tilbage”

  • Helene siger:

    Hej Sofie

    Hvilken beregner bruger du til at beregne energi-fordelingen i din mad? :)
    VH Helene

  • Ina siger:

    Jeg har her til aften lavet suppen og den var SÅ lækker! Den laver jeg helt sikkert igen en anden gang.

  • Anne siger:

    FANTASTISK suppe! Serverede den i går aftes til min søde mand, og den var et hit!

    Jeg fyldte lidt ekstra grøntsager i for at få mere fylde og mæthed. Broccoli og champignon fungerede super.

  • Signe Jensen siger:

    Lyder så lækker, skal prøves :) – hvor mange personer er opskriften til?

  • Karen siger:

    Er det de små eller store dåser kokosmælk, som du bruger?

  • Anita siger:

    Hej, hvor mange er der til i denne opskrift?

  • Anne siger:

    Hej Healthjunkie!
    tak for din super skønne blog, følger dagligt med! :-) Jeg bruger blandt andet din blog som inspiration til madlavning. Men der er noget jeg ikke kan forstå – måske er det bare mig, som ikke har forstået kalorieberegning korrekt. Hvordan kan du få det til at det være at 38 kcal pr 100 g, når den mest ”lightede” version kokosmælk har 50 kcal pr. 100 ml. Er det pga hønsefon og de andre grøntsager der er i retten? :)

    Mvh. Anne

  • Anna siger:

    Hej Healthjunkie!
    tak for din super skønne blog, følger dagligt med! :-) Jeg bruger blandt andet din blog som inspiration til madlavning. Men der er noget jeg ikke kan forstå – måske er det bare mig, som ikke har forstået kalorieberegning korrekt. Hvordan kan du få det til at det være at 38 kcal pr 100 g, når den mest ”lightede” version kokosmælk har 50 kcal pr. 100 ml. Er det pga hønsefon og de andre grøntsager der er i retten? :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *