TAK FOR I ÅR ROSKILDE!

Roskilde’13 har budt på en masse gode oplevelser. Jeg har samlet et lille galleri med gode minder fra festivalen, som både båd på en masse gode koncerter, hygge med gode venner og veninder i solen, og som I ved en masse fantastiske madoplevelser. Roskilde Festival gør nemlig noget helt særligt ud af at brødføde de mange gæster. Jeg spiste en stor del af mine måltider i Food Court, hvor man kunne finde mange små hyggelige madboder, og som I kan se på billederne var der altid proppet med glade festivalgæster, der var en hyggelig stemning og et hav af madspecialiteter. Udover de mange besøg i Food Court var jeg også forbi Meyers, hvor jeg fik en flæskestegssandwich og en kanelsnurrer, desuden fik jeg en lækker burger fra Ski Burger.

Udover at Roskilde Festival serverer lækker mad, går de også op i økologi og bæredygtighed:

Roskilde Festival har den holdning, at det er et fælles ansvar at passe på verdens naturlige ressourcer, og derfor er økologi og bæredygtighed et vigtigt indsatsområde for festivalen. Mad er den største enkeltstående miljøpåvirkning på kloden, så derfor er det vigtigt, at der tages et standpunkt til det madudbud, som gæsterne kan købe på festivalen. Bæredygtighed for Roskilde Festival er dog mere end økologi, da mange andre faktorer såsom transport, sæson og andelen af kød, der produceres og spises også spiller ind.  Festivalens leverandører udvælges derfor så vidt muligt ud fra nærområdet så transporten mindskes. Og er man vegetar, er det også nemt at finde noget godt til ganen på Roskilde Festival. Alle madboder på festivalen er nemlig forpligtet til at have mindst en vegetarisk ret på menukortet.

Det var alt fra Roskilde, i morgen er jeg tilbage med sunde sommerretter. God aften!

XX SOFIE

Billede: HealthJunkie

FOLLOW ME AT FACEBOOK HERE, BLOGLOVIN? HERE AND INSTAGRAM @sofiebentzen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *