Vitaminpiller eller ej!?!

Uhaa det er et godt spørgsmål! 

Der er flere af Jer, der har stillet spørgsmål vedrørende vitaminpiller…. Skal jeg spise vitaminpiller? Hvilke piller er bedst? Er det rigtigt, at de er skadelige? Osv.osv… Jeg kan godt forstå, at det er en jungle at finde rundt i. Det er svært at få et entydigt svar! Jeg har selv svært ved at finde mit standpunkt, selvom at jeg har læst en del videnskabelige undersøgelser og artikler. Men i går faldt jeg over denne spændende artikel på videnskab.dk “10 myter om vitaminpiller”, artiklen inddrager flere forskellige eksperter på området. Jeg er slående enig med alt hvad der står i artiklen, så jeg synes helt bestemt den værd at læse, hvis man ønsker besked om disse piller. Jeg er i hvert fald blevet meget klogere på mig egen holdning. Den har egentlig ikke ændret sig siden jeg for præcis en måned siden skrev indlægget om kosttilskud og vitaminpiller i brevkassen, se mit svar her, jeg er blot blevet endnu mere bevidst om min holdning.

Der er uden tvivl en (lille) del af befolkningen, som har gavn af vitaminpiller, da de af flere årsager ikke kan få tilstrækkeligt af de essentielle vitaminer og mineraler. I disse tilfælde er vitaminpiller yderst vigtige og gavnlige. Men da jeg hverken er gravid, ammende, småtspisende eller lignende, ser jeg ingen grund til at supplere med vitaminpiller. Jeg spiser sundt og varieret, og får derfor alle de sunde vitaminer og mineraler igennem min kost. For mit vedkommende ville det blot være spild af penge. Jeg vil hellere bruge de penge på lækre og sunde råvarer, som bidrager med alle de sunde næringsstoffer. Sommeren er så småt på vej, så jeg har tænkt mig at spise en masse skønne farverige bær.

De kommende uger vil jeg her på bloggen komme med gode råd til hvordan vi får vitaminer og mineraler nok igennem kosten. I mellemtiden kan I forkæle Jer selv med min VITABOOST, se opskrift her.

Husk at I stadigvæk kan nå at være med i konkurrencen om et signeret eksemplar af “Verdens Bedste Kur” lige her. Vinderen trækkes på søndag.

Nu skal jeg videre til smukke Julie’s fødselsdag, jeg glæder mig til lækker tapas, rødvin og skønne damer :)

xx Sofie

3 kommentarer

  • Birgitte siger:

    Det glæder jeg mig til at læse om – altså dine kommende indlæg om vitaminpiller. Hvordan vurderer man hvad der er passende/nok af vitamer og mineraler? Og hvor stammer anbefalet daglig tilførsel engentlig fra – er det noget man kan regne med idag? Synes jeg har læst et sted at det er baseret på en gaaaammel undersøgelse, hvori kun mænd indgik? Men det er måske en være røver? Tak for en god blog :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *